Sider

søndag den 10. august 2014

Fusion af fysiske LEGO klodser og spil - LEGO fusion

Her i huset tæller den 9-årige ned til lanceringen af LEGOs nye seje satsning i efteråret: LEGO fusion. Stor var skuffelsen da det viste sig, at LEGO fusion først sælges i USA!?

LEGO fusion er en fusion af et virtuelt spil på tablet/smartphone og leg med fysiske LEGO klodser. Og det er godt nok en spændende tanke. Ingen af de ansatte i danske LEGO butikker, som jeg har talt med i løbet af sommeren, havde hørt om LEGO fusion, så en lancering i Danmark er nok ikke lige forestående. Selv vil LEGO ikke oplyse noget om lancering i Danmark.


Som det fremgår herunder henter man app'en (iOS og Android), køber æsken, får en mission i spillet, bygger en facade til det LEGO hus, som man skal bruge i spillet, scanner facaden og spiller videre i spillet - nu med den nye bygning, som figurerne i spillet havde brug for. Det betyder, at ens fysiske legoklodser også bliver til i spillet, og tanken om, at lige præcis det man har bygget, kommer ind i spillet er fed.



Der er fire planlagte æsker: Town Master, Battle Towers, Race og Resort Designer.

Se mere her i videoen (og ikke et ord om stereotype kønsroller - selvom det er svært at holde mund):



Vi glæder os i hvert fald meget her i huset, og jeg spekulerer jeg mest af alt på, hvordan jeg får købt en æske i USA og får den til DK.

1 kommentar:

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du synes, så slå dig løs herunder (spørgsmål er også meget velkomne):