Guidebog
Guidebogen om Berlin fra Aarhus Universitets forlag i serien Vide Verden har jeg været meget glad for at læse inden turen. Hvis man er til artikler om forskellige emner, alle relateret til stedet, så vil man finde den guidebog virkelig god. Det samme syntes Politiken.
Byen
Byen bærer præg af at være blevet genopbygget i 1950'erne og 60'erne, fordi den blev sønderbombet under 2. verdenskrig. Den har ikke samme charme som andre Europæiske hovedstæder med hyggelige gamle kvarterer, men den har til gengæld en storslåethed med de brede boulevarder, de store ældre (dvs genetablerede) museumsbygninger, rådhuse (der er faktisk flere) og de mange pladser. Men derudover er der meget ucharmerende betonbyggeri (især i den del der tidligere var Østberlin), så bare ikke rigtig gør noget godt for byen. Men de er en del af byen og hører med til dens historie.
Transport
Det er nemt at komme til Berlin fra Danmark. Der er busser, tog, fly - og så kan man sagtens køre selv. Det gjorde vi. 2 timer til færgen, 2 timer på færgen (Gedser-Rostock) og 2,5 time fra færgen til Berlin.
Vi kørte rundt i byen de fleste dage og kom på den måde mere rundt i byen, end vi ellers ville have kunnet med de 4 små, korte ben vi havde med. Kun i den absolutte bymidte behøver man at betale parkering (1€/time), men ellers er det gratis. Man skal dog have en tilladelse (se det grønne klistermærke med 4-tallet i forruden herover) til at køre ind i de store, tyske byer - læs mere om det her.
Byen har et udbygget net af S-Bahn (Schnell-Bahn) og U-Bahn (Untergrunds-Bahn), som man snildt kan bruge. Fx med et dagspas, som købes på stationen i en automat.
Sprog
Jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer med linjefag i blandt andet tysk. Jeg kan virkelig godt lide sproget og folket. De er imødekommende og holder en fin høflig omgangsform, hvor man er dis med alle, som man ikke kender, eller alle, som man har en professionel relation til. Det skal man vide. Det duer ikke at tiltale en ekspedient med 'du', men man er i stedet nødt til at tiltale den anden 'Sie'. Det kan ved første øjekast synes lidt gammeldags at være dis, men jeg kan faktisk virkelig godt lide det. Det giver sådan en formel distance, som giver en fornemmelse af at blive betjent respektfuldt og ordentligt. Hvis du har rejst i USA, så kender du den samme høflige distance, hvor 'how are you?' er en hilsen ikke et reelt spørgsmål om, hvordan du egentlig har det. Engelsk er de ikke særligt gode til i Tyskland, men det bliver langsomt bedre, efterhånden som de får adgang til engelsksprogede film på originalsproget uden eftersynkronisering.
LEGOLAND Discovery Center
Berlins Legoland ligger under jorden i to plan. Midt under Potsdammer Platz, og det er i sig selv fascinerende. Stedet er småt men har blandt andet et super cool Miniland, hvor belysningen skifter mellem nat og dag (hvilket er nemt, når stedet er under jorden).
Her er det Bundestag med en koncert på plænen.
Og koncerten fortsætter om natten - med lyd. Meget fint lavet.
Man kan bygge sin egen bil og race om kap på ramper. Det var et hit.
Billetten kan man med fordel købe i kundecenteret på S-Bahn stationerne. Det er halv pris og giver adgang til hurtig linjen, så man kommer direkte ind. Pris 32 € for hele familien. Køber man via LEGOlands egen side, koster det 50-100% mere (!!). Læs mere om det her (tysk). Print evt. siden og tag den med på S-bahn stationen, hvis du ikke taler tysk.
Legoland Berlin er småt, men hyggeligt. Der er en 4D biograf og forskellige ting man kan prøve. Alt for store børn vil kede sig lidt.
Museum für Naturkunde
Det naturhistoriske museum i Berlin er ikke et super, up-to-date museum i forhold til museumsformidling. Der er ingen interaktive elementer, men mange montre med uendeligt meget udstillet. Det er en meget klassisk måde at tænke museumsformidling på. Man skal læse en del og selv skabe historierne. Hvis man har fantasien med sig er der dog rig mulighed for det.
Til gengæld har de en stor samling af meget fascinerende udstoppede dyr og modeller i voks. De er lavet i 1932 (dvs inden krigen) og vidner om en stor overlegenhed på det tidspunkt i forhold til præservering af dyr. Humboldt Universitet var (efter hvad udstillingen fortæller) førende på området dengang.
Vi var alle meget fascinerede af denne gorilla han, som er udstoppet i 1933, men ser spillevende ud. Især er huden på hans bryst præserveret med en særlig metode, der gør, at den ser blød og frisk ud. Det er umuligt at tage gode billeder gennem glas, men her er alligevel mit forsøg. Tænk sig, at 'han' er næsten 100 år gammel. DET er imponerende.
Denne myg i voks (1:100) gav Felix på 6 år de vildeste mareridt. Det fortalte han os faktisk allerede ved montren, for han syntes det var virkelig uhyggelig. Og det holdt stik den nat. Også den myg er lavet i 1932. Vi så en film af manden bag voksmodellerne, og det var et virkelig omhyggeligt arbejde, som det var meget interessant at få indblik i - også for børnene.
Det mest interaktive på museet var den dino-model, som man kunne sætte sammen (måske er vi bare alt for godt vant??).
Mikroskoperne med forskellige insekter og levende daphnier fangede os!
Museets stolthed er den kæmpestore brachiosaurus (som er den største samlede dinosaur i verden), som står ved siden af en diplodocus. Der er også nogle mindre dinosaurer, men samlingen er relativt lille.
Fernsehturm
Man bør næsten prøve Fernsehturm i det tidligere ØstBerlin. Det står på Alexander Platz og er dyrt at komme op i, men det er alligevel noget helt særligt, så det vil jeg anbefale. Det er bygget i midten af 1960'erne i det dengang meget fattige Østberlin, som stadig var under genopbygning. Alligevel ville man spille med musklerne i Øst og bygge et tårn, der kunne ses fra Vest og kunne imponere. Tårnet imponerede, og det gør det stadig. Der er en restaurant i toppen, hvor man kan spise - eller nøjes med kage og kaffe, som vi gjorde. Restauranten drejer rundt, og man ser ud over hele byen i mens. Det tager ca. 1 time at komme hele vejen rundt.
Restauranten drejer så langsomt rundt, at man ikke mærker det. Børnene syntes, at det var spændende at stå med et ben på den side af tæppet, der ikke drejede rundt, og sætte det anden ben på den side der drejede. Så ender man nemlig i spagat.
Hele tårnet og restauranten er som en tidslomme at træde ind i. Man er hensat til 1960'erne og mærker straks, hvor imponerende det må have været at træde fra en sønderbombet by ind i dette tårn med høje paneler, smukke lamper og en elevator med glas i loftet.
Indretningen er kitschet på den fede måde, og det var en stor succes med den tur op i tårnet.
Zum letzten Instanz
I førnævnte guidebog anbefales restauranten Zum Letzten Instanz, som markedsfører sig selv på at være Berlins ældste restaurant.
Jeg bookede bord hjemmefra, og vi ankom i det hyggeligste kvarter til en lille, men meget stemningsfuld restaurant med runde træborde og i det hele taget meget tung, mørk træ. En rigtig tysk knejpe.
Maden viste sig at være virkelig god. Ja, faktisk det bedste måltid vi fik i Berlin. Vi taler stadig om den hvide aspargessuppe, med store stykker friske asparges i bunden - sammen med et stykke Leberkäse (!??)
Der må stå en meget dygtig og omhyggelig kok i det køkken - en kok der sætter en ære i at lave lækker mad. Deres Stangelasparges (friske hvide asparges med persillepesto) var også superb!
Overnatning
Jeg havde booket et hotel i Charlottenburg, fordi det havde en indendørspool og var til at betale. Det var en super oplevelse. Og jeg ville gerne tage tilbage dertil (sådan har jeg det ellers sjældent) - og de tre vandhunde jeg rejste med syntes det var det allerbedste! Hotellet lå lige ved en sø og vi havde den smukkeste udsigt fra værelserne (to forbundne værelser).
Microsoft Digital Eatery
Midt på Unter den Linden (det tidligere Østberlins hovedstrøg) har Microsoft åbnet et kombineret showroom og café. For den tech-gale 9-årige var det et af feriens højdepunkter - ja, som at komme i himlen. Man kunne nemlig spille og lege med alle skærme i cafeen. Vi voksne hæftede os ved det trådløse, gratis internet, som det ellers skorter på i Berlin, og ved den gode kaffe.
Man kan kigge indenfor i denne videoanmeldelse. Hvis man alligevel er i nærheden, så er den et bud på en rebranding af Microsoft, som det unge, hippe tech-firma (!??) - selvom jeg ikke tror den kommer til at bære igennem for alvor.
Currywurst
Currywurst siges at være opfundet i Berlin (selvom Hamborg også påberåber sig dette). Og man skal næsten prøve en. Det er ikke nogen kulinarisk oplevelse (pølse i skiver, stærk ketchup og et drys karry), men der er en interessant historie bag.
Traditionelt er pølser en arbejderspise, men gennem tiden er det blevet noget alle spiser i Berlin. Gerhard Schröder gjorde meget ud af at blive set og fotograferet med en currywurst. Den har altså bevæget sig ind i alle samfundslag, og man siger, at alle er lige ved pølseboden.
Saucen er ikke ketchup, men er lavet på tomatsauce, som man efter krigen fik i så svingende kvalitet, at man var nødt til at krydre den til ukendelighed. På den måde opstod den særlig sauce til currywurst. Læs mere i Vide Verden Berlin.
Prøv en currywurst hos Konnopke's Imbiss, som siges at være det originale sted. Denne Imbiss ligger i hvert fald på et sjovt sted, som gør det til en oplevelse i sig selv. Den er nemlig placeret under højbanen og i rabatten midt på vejen. Jeg har lånt dette billede på Wikipedias side om stedet. Der er et overdækket areal med borde og bænke (ikke med på billedet).
Konnopke's Imbiss finder du i Prenzlauerberg i krydset mellem Schönhauser Allee, Eberswalderstrasse og Danziger Strasse.
En rest af det delte Berlin
Guidebogen fra Unipress ledte os til en frise, som vi ikke ellers ville have fundet. Det er en af de få ting, som stadig består, som er et levn fra Østtyskland. Man har ellers været meget optaget af at slette alle spor og gøre de to bydele ens. Det er lykkedes ret godt, men enkelte steder er noget bevaret.
Og denne frise på Haus des Lehrers finder man tæt på Alexander Platz og Fernsehturm.
Den går hele vejen rundt om bygningen og bør ses i virkeligheden. Især er jeg vild med denne side med den røde fane :)
Gedächtnis Kirche
Et andet historisk levn er den sønderbombede kirke, som fascinerer med sit ødelagte tag. Jeg synes den er et must-see, fordi den på ingen måde er tivoliseret, som så mange af de andre seværdigheder i Berlin. Torvet omkring bugner ganskevist med meget dyre cafeer og restauranter, men dem kan man jo gå forbi.
Ampelmann
Apropos tivolisering, så fås dette levn fra Østberlin, på et væld af merchandice. Men det opleves også i virkeligheden på gaderne i Berlin. Det er den grønne og røde Ampelmann, som er designet i 1960'erne som et nyt særligt pædagogisk tiltag til fodgængerne.
Den røde Ampelmann står helt ret med armene ud til siden.
Og den grønne Ampelmann bærer hat og er på vej over gaden (Ampel betyder lyssignal).
Undgå gerne
Undgå gerne det turistede og intetsigende Nikolai Viertel, som er indrettet som for hundrede år siden, men egentlig bare er en forretningsgade med moderne butikker.
Restaurant Die Dicke Wirtin
Andetsteds havde vi fået anbefalet denne restaurant, som en med klassiske tyske retter. Det var ikke noget at råbe hurra for. De hvide asparges hang ned på hver side af gaflen og resten var også kedeligt. Spring den tykke værtinde (Die Dicke Wirtin) over.
Morgenmad og kager
Hvis du nu, ligesom os, ikke har meget fidus til tysk morgenmad (semmel (rundstykke) med kød pålæg etc.), så kan du overveje at spise i et af de super lækre franske bagerier i byen. Aux Delices Normands hedder de. I de fleste er der borde og de serverer kaffe/the og de lækreste croissanter og pain au chocolat.
Prøv også de lækre bærtærter med bunde bagt med mandelmel, når du er der.
Har du ikke fået nok kage hér, findes der mange gamle wiener konditorier i byen, vi fik desværre ikke prøvet nogen i denne omgang.
Læg gerne dit eget bedste tip som kommentar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du synes, så slå dig løs herunder (spørgsmål er også meget velkomne):