Forandrer teknologi underviserpositioner?

I mit ph.d.-projekt er jeg optaget af om, teknologien forandrer de positioner, der er tilgængelige, og de der indtages, i undervisningsrummet. Overordnet undersøger jeg, hvad der forandres, når undervisningspraksis med teknologi betragtes, og hvad der forbliver det samme - og derfor også hvilke positioner der forandres, og hvilke der forbliver de samme.

Interessen er opstået i løbet af mit feltarbejde og er informeret af de observationer og interviews, som jeg har foretaget. Jeg så fx, hvordan digitale teknologier blev brugt på forskellige måder (styret - ikke-styret) og håndteret enten kun af underviseren eller også af de studerende.

Industrisamfundets skole vs vidensamfundets skole

I afhandlingen bygger jeg på to beslægtede modeller, som jeg vil præsentere i det følgende. De bygger begge to på en skelnen mellem det traditionelle industrisamfund og vidensamfundet. De beskriver det som to forskellige paradigmer, der gennemsyrer alt fra det overordnede samfund, til produktionen, skolen og positioner i skolen.

Industrisamfund
I industrisamfundet er tydelig ledelse vigtig, og alle aktiviteter retter sig imod produktionen og styres mod et forudbestemt produkt. Det præger den måde skole og læring tænkes, fordi skolen skal uddanne og danne borgere til denne samfundsstruktur. Skolen kan betragtes som en maskine, der skal levere de rette produkter (elever med bestemt viden). Læreren er derfor vidensperson, der har monopol på viden. Undervisningen retter sig mod curriculum og er derfor orienteret mod opnåelsen af en bestemt viden.

Vidensamfund
I vidensamfundet er individet i centrum. Maskiner er sekundære og det egentlige produkt er de kompetencer, som individet opnår. Kernekompetencer er derfor informationssøgning/-sortering, innovation, og omstillingsparathed. Håndtering af viden er i fokus. Skolen betragtes derfor som en institution der skal uddanne borgere med kompetencer i håndtering af viden, samarbejde og omstillingsparathed.

Pelgrum & Anderson har lavet dette skema, hvor skolen, læreren, eleven og forældrenes roller beskrives, for de to måder at lave skole på:

Ligeledes har Trilling & Hood lavet dette skema for underviserens position i de to typer skole:

Teknologi og forandring?

I min afhandling bliver det foldet ud og oparbejdet empirisk, men det fører for vidt at beskrive her. Det der bliver tydeligt i afhandlingen (som er baseret på undervisning på læreruddannelsen) er, at teknologien i sig selv ikke skaber nye underviserpositioner eller gør det lettere at indtage den ene eller den anden.

Det er stadig muligt at indtage positionen som den styrende underviser (industrisamfundets skole) med en iPad i hånden. Og det er muligt at undervise, som den eksperimenterende underviser (vidensamfundets skole) uden teknologi.

Teknologien forandrer således ikke noget i sig selv. Trilling & Hood siger det meget præcist: 

"Though information and communications technologies are important catalysts for moving us into the knowledge age learning methods, we must always remember that it's the practice and the results, not the tools, that make a difference" (Trilling & Hood, 1999, p. 12).

Brugen afhænger af skolekultur, underviserpersonlighed og flere ydre faktorer som fx tidspres, stoftrængsel etc. Forandringer af praksis tager tid. Trilling og Hood taler om 'the pull of old paradigms', hvilket vil sige, at ældre paradigmer trækker i en og gør det vanskeligt at forandre praksis.

Hvis du vil læse mere så er her et par gode referencer:

Pelgrum, W. J., & Anderson, R. E. (2001). ICT and the Emerging Paradigm for Life-long Learning An IEA Educational Assessment of Infrastructure, Goals, and Practices in Twenty-six Countries. IEA & University of Twente.

Sørensen, B. H., Audon, L., & Levinsen, K. T. (2010). Skole 2.0. Klim.

Trilling, B., & Hood, P. (Maj/juni 1999). Learning, Technology, and Education Reform in the Knowledge Age or We're Wired, Webbed and Windowed, now what?. Educational Technology, s. 5-18.