Forleden havde min søn på 8 år besøg af din legegruppe. Vi besluttede os for, at et par aktiviteter ville være en god idé. I løbet af en brainstorm kom vi på en skattejagt med teknologi, som skulle vise sig at blive yderst vellykket. Måske kunne du få gode ideer til noget lignende?
6 poster fordelt i nærområdet. Præsentation af en lille historie om klassens maskot, der havde gemt nogle ting for dem (ting der kunne blive til noget lækkert).
Gruppen fik en iPhone (kunne også have været en iPad med 3G) og en adresse. De skulle med Google Maps finde hen til stedet. Da de stod på stedet, skulle de via walkie talkie kalde 'kommandocentralen', som gav dem oplysninger om, hvor de skulle lede efter skatten a la: "Kan I se træet ved siden af huset? Kig i det".
Derefter fik de via walkie talkie en ny adresse, og sådan fortsatte de rundt til 6 poster, der gemte på: æg, mælk, sukker, mel, smør og marmelade.
Og de gættede på, at det kunne blive til pandekager! Så det blev det.
De walkie talkies jeg havde købt var Binatone 150 med oplader. De kom med engelsk stik og kræver derfor en adapter. Rækkevidde 3 km. Samlet pris inkl fragt: ca. 300 kr.
Setup'et minder om Djeeo, men koster langt mindre. Hvis jeg var lærer endnu, så ville jeg helt klart prøve det af i en faglig sammenhæng og se, om det ikke også kunne give mening dér. Man kunne indsamle ting i naturen til natur/teknik eller måle og optegne i matematik?
Man kunne også bruge Playing Mondo (app'en findes her) eller Geocaching (app'en findes her). Begge dele vil koste lidt mere tid i opsætning, men kan nemmere køre selv uden kommandocentral.



Wow, jeg gad godt være i Louis´ legegruppe...
SvarSletVildt god idé.
Tak for inspiration -hvis jeg en dag får overskud til at lave andet end arbejde og kysse børn igen ;)
(og blvier så teknologisk, at jeg kan vejlede børnene -ellers ringer jeg efter dig :))
Når vores jævnaldrende børn er store nok til at forstå konceptet (hvilket de nok først rigtig er om et par år), så laver vi noget lignende med dem :)
Slet