Sider

lørdag den 11. februar 2012

Snapseed til billedredigering

Det bedste billedredigeringsprogram jeg har set til iOS (dvs. iPad, iPhone osv) er Snapseed. Denne app udnytter touch skærmens muligheder på en helt ny måde til billedredigering.


App'en har en stor menu med mange forskellige kategorier af funktioner, fx beskæring, kontraster, tema, drama, ramme etc. Der kommer løbende flere anvendelige kategorier til i menuen. Når man har valgt et billede og en kategori, så redigerer man i selve billedet (ud fra den valgte funktion, fx kontrast, sløring) ved at bevæge fingeren fra side til side, og man skifter mellem funktionerne (i den pågældende kategori) ved at bevæge fingeren op og ned over billedet.


Billedet, som jeg redigerer i her, er taget fra Erik Johannesons site - hvor der i øvrigt er de fedeste manipulerede billeder, som man gerne må låne, hvis man blot henviser til sitet.

Snapseed er i al sin enkelthed genial. Og den fungerer super godt i praksis, og så forstår man også bedre, at Snapseed er kåret til en af årets apps i 2011 af Apple.

3 kommentarer:

  1. Den må jeg prøve, har manglet noget i den retning, men har ikke rigtigt vist hvor jeg skulle lede.
    KH Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mette
      Dejligt at du kan bruge mit forslag. Jeg har prøvet nogle andre billedredigeringsapps, men denne her er den bedste til det, som jeg skal bruge den til (nemlig mindre justeringer, såsom beskæring, kontrast og filtre).

      Slet
  2. Jeg fandt da også lige et faantastisk program til ipad det hedder pho.to.lab det kan bla andet fjerne modermærker og gøre sort hvide billeder så de får noget af farven(en blå hat el.) der er en masse skaboloner hvor man selv kan sætte et ansigt ind og mega meget andet og pt er det et gratis program

    SvarSlet

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du synes, så slå dig løs herunder (spørgsmål er også meget velkomne):